MayMays indiske køkken
227 DKK
(Vejl. pris: 250 kr) Du sparer 9%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-10-31
MayMays indiske køkken byder indenfor i en kulinarisk verden af mangfoldige smage, stærke farver og varierede teksturer. Her præsenteres en lang række hverdagsretter fra forskellige områder af Indien i opskrifter, som er enkle at gå til i et dansk køkken. Krydderierne, som er det bærende element i indisk madlavning, gåes der naturligvis ikke på kompromis med, og teknikker og håndtering af både hele og stødte krydderier sørger for at bringe den rette smag og dybde frem i maden. Opskrifterne er hovedsagelig vegetariske, og de få retter med kød eller fisk har vegetariske alternativer. Alle retter er både smagfulde og mættende, og de åbner samtidig døren til en spændende kultur.
Maybritt Beutnagel, kendt som MayMay, har en livslang kærlighed og passion for Indien, er indisk gift og har boet i millionbyen Mumbai. Hendes opskrifter er skabt i samspillet mellem svigerfamiliens indiske køkken og hendes eget danske. Ind imellem retterne fortæller hun tillige om oplevelser i Indien, små anekdoter, rejsefortællinger, fakta og viden om livet og maden i det kulørte og storslåede land.
Om forfatteren
Maybritt Beutnagel har siden ganske ung været tiltrukket af Indien. Hun er indisk gift og har rejst og boet i Indien i en stor del af sit voksne liv. I familiens og venners køkkener har Maybritts store passion for mad gennem årene udviklet sig til en stor viden og kompetence inden for indisk madlavning. Til daglig driver Maybritt virksomheden MayMays, hvor hun producerer prisvindende indiske specialiteter samt underviser i indisk madlavning. Med mand og søn bor hun i dag i Svendborg.
De flotte fotos i bogen er taget af Simon Nørlev Vraa, der til daglig er madstylist, fotograf og medejer i Kolorit Media. Simon er et kæmpe madøre og har en stor passion for at præsentere mad, så mundvandet løber.