Bor dit barn eller anden nære pårørende på et bosted? Eller kommer til det? I denne bog giver jeg mine erfaringer videre til dig. Bogens fem dele præsenterer et solidt indblik i, hvad der kan forekomme for dig som mor eller far i forhold til dit barns bosted eller i forhold til kommunen. Kampene med kommunen kræver vedholdenhed, viden om love og rettigheder og rigtigt meget af din energi. Jeg giver dig faglig viden om PCDH19-syndrom/PCDH19-epilepsi og PNES-anfald suppleret med mine erfaringer om at håndtere de særdeles svære perioder og den psykiske belastning, det afstedkommer for dig. Dette er erfaringer og metoder, der umiddelbart kan anvendes i forhold belastninger på dig fra andre lidelser og komorbiditet med f.eks. autisme og ADHD. De to sidste dele af bogen beskriver dels mine erfaringer om, hvordan det er at bo på et bosted, og dels hvad "omsorg" er i pædagogikken, og hvordan det bør udføres professionelt på et bosted. Det er meget store, dybt alvorlige, eksistentielle og livsafgørende vigtige temaer, som samlet set vil give dig indsigt og støtte til at håndtere dig selv og hjælpe dit barn til god trivsel trods vanskelige vilkår.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)