Menneskets størrelse

158 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


Milano 1493. I byens kunstnerkvarter ses ofte en mand omkring de fyrre, der vandrer omkring fortabt i sine egne tanker. Det er Leonardo da Vinci. Han er en undseelig skikkelse, der ofte har svært ved at få betaling for sit arbejde, men han er berømt viden om. Også i Frankrig, hvor Karl 8. har sendt to ambassadører til Milano på en hemmelig mission. Alle ved nemlig, at Leonardo har en hemmelig notesbog, hvori han skriver om sine mere komplicerede projekter. Og måske endda om en uovervindelig automatisk kriger. Men der er også Ludovico il Moro, som utålmodigt venter på at få færdiggjort den storslåede rytterstatue, han har bestilt. Han får dog også brug for Leonardo, da en mand bliver fundet livløs i en have på slottet. På kroppen er der ingen tegn på vold, men alligevel bliver hans død årsag til alvorlige overvejelser. Man må så hurtigt som muligt udelukke enhver mistanke om pest, eller at der er guddommelige kræfter på spil, og Leonardo befinder sig ikke i en situation, hvor han kan nægte at hjælpe sin herre. Fem hundrede år efter Leonardo da Vincis død forener Marco Malvaldi sprog, historie, videnskab og kriminalitet, ligesom han giver en levende skildring af Leonardos mangesidede begavelse. Dette menneske, der begav sig ud på en opdagelsesrejse for at kortlægge menneskets størrelse. Uddrag af bogen Leonardo åbnede hænderne som den, der netop havde sagt noget simpelt og indlysende. ”Dyrene lyver ikke. Menneskene gør det. Det er den virkelige magt, som ligger i vores ord. Og det er det, som i virkeligheden adskiller os fra dyrene. Vi kan lyve, eller rettere sagt: Vi kan fortælle om ting, der ikke eksisterer. Fortæller vi om ting, som ikke eksisterer, kan vi beskrive en hund med otte ben eller en mand med to hoveder, men for at gøre det er det ikke nødvendigt, at vi har set det, eller at vi ved, de eksisterer.” Leonardo fortsatte, mens han løftede en finger, og broder Gioachino stirrede på ham, som om kunstneren foreslog ham at male en kristusfigur med lårkort nederdel. ”En stor filosof, Nicolaus Cusanus, sagde, at den evne får mennesket til at ligne Gud: evnen til at forestille sig ting, som ikke tidligere eksisterede, og at give de ting en betydning. Ethvert menneske kan, inde i sit eget hoved, give form til objekter, som ikke eksisterer, og overbevise andre om, at de er virkelige. Tænk på drager og enhjørninger.” Mens Leonardo talte, havde broder Gioachino rejst sig op med et ansigt, der var endnu grimmere end det, han bar til hverdag. ”De siger altså, Leonardo, at det er Vorherre, som har givet os evnen til at lyve? At den største gave fra den almægtige er løgnen? Dette, messer Leonardo, er kætteri. De må trække Deres påstande tilbage.” Om forfatteren MARCO MALVALDI er født i Pisa 1974. Han har tidligere udgivet BarLume-krimiserien. Han har vundet både Isola d’Elba-prisen og Castiglioncello-prisen for sine krimier.

Boginfo


Titel
Menneskets størrelse
Forfatter
Marco Malvaldi
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
2020-01-25
Kategorier
Historisk fiktion Fiktion
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
Udgave
1. ebogsudgave
ISBN
9788772188874
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


SPAR
16%
Bog (Hæftet)
210 kr ( 250 kr )
Ebog (epub)
126 kr
Ebog (epub)
150 kr
Ebog (epub)
107 kr
Ebog (epub)
150 kr
Ebog (epub)
158 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)