Mester og lærling

"Mester og lærling" er et romantisk sangspil fra 1852, der høstede stor succes rundt om på teatrene. Desuden markerer stykket en ny tone i Hostrups dramatik, karakteriseret ved en større alvor, der her kommer særligt til udtryk i stykkets patosbetonede slutning. Stykket bærer desuden præg af en særlig personbåret kritik, især af karakterer som den populistiske redaktør Grønholt, som viser sig at være skifting udsat af ellefolket, og af den selvoptagne digterspire Sophus Brink. Stykket slår hårdt ned på manglen på en egentlig kerne i deres væsen. Jens Christian Hostrup, 1818-1892, dansk digter, dramatiker og præst. Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød. Han skrev sideløbende med teologistudiet, ofte under pseudonymet "Jens Kristrup" (Christrup), fik sit gennembrud i 1844, året efter han blev uddannet teolog, med sangspillet "Gjenboerne". Komedierne, som i den grad var humoristisk-kritiske kommentarer til det politiske og kulturelle liv, forsinkede derfor hans adgang til den egentlige danske nationalscene, og først i 1848 fik han opført et stykke på Det Kongelige Teater, nemlig "Eventyr paa Fodreisen". Stykket var en stor succes, og måske derfor kom samme år kom også "Gjenboerne" på teatrets faste repertoire. Teologisk og politisk var Hostrup stærkt inspireret af Grundtvig og arbejdede især i de sidste år videre i dennes ånd.