Mine digte

Cecillia Mundts aflægger i sine digte et stærkt og gribende vidnesbyrd om det at leve som transseksuel. At skifte kønsidentitet er i sagens natur en enorm personlig omvæltning, men oveni kommer også omverdenens reaktion. Den er ofte fordomsfuld og ubarmhjertig, og Cecillia måtte også erfare, at det ikke altid bliver ved de hårde ord. Da hun en dag i 2013 gik på gaden, blev hun uden videre slået ned med en hammer, og hendes liv forandrede sig nok engang. Digtene henvender sig ikke blot til lyrikelskere, men også mennesker, der gerne vil have et indblik i problematikken omkring, hvad kønsidentitet egentlig er. I en tid, hvor vi oplever en markant stigning i hadeforbrydelser, kan bogen også bruges som debatoplæg i folkeskolen og på efterskoler, ungdomsskoler og lignende steder. Uddrag af bogen: Vær nu glad for livet, du har det fået givet. Lev hver dag for dag, Det er noget af en sag. Livet er noget, vi har fået. Og livet, det er snart gået. Vi alle lever for ting og sager, og vi alle stilling tager. En dag kommer livets ende, dog vi alle håber uden fjende. At dø med en ven ved din side, og gerne en, du virkelig kan lide. Ja, sådan er livets gang; men vi alle kender den sang. Vi derfor bør glæde andre, og ikke dem forandre. Om forfatteren: Cecillia Mundt er født i 1965. Hun fandt sent ud af, at hun var transkønnet, men har siden 2011 levet som kvinde. Arbejdet med Mine digte har været en form for terapi efter sit overfald.