Moralens oprindelse

Moralens oprindelse er oversat fra tysk efter Zur Genealogie der Moral" (1887), som er den tyske filosof Friedrich Nietzsches (1844-1900) mest sammenhængende og konsekvente analyse af yndlingstemaet: værdiernes oprindelse, udvikling og forfald. Selv skrev han i Ecce Homo (dansk udgave 1994): "De tre afhandlinger, som denne genealogi består af, er i henseende til udtryk, hensigt og overraskelseskunst måske det uhyggeligste, der hidtil er blevet skrevet." Det er historien om "slaveoprøret i moralen", der fremstiller kristendommen som et resultat af ressentimentet (følelsen af nag og hævnagtigt mindreværd) og svage instinkter: kan man ikke magte at sige JA til livet, vælger man at sige NEJ og at påtrykke alle andre livsfornægtelsens evangelium. Derfor er det også historien om skyldfølelsen og den dårlige samvittigheds oprindelse, for først hermed internaliseres den selvjustits, der kan få én til at hylde asketiske og livstrætte værdier fremfor ekspressivt og dionysisk at vælge livet. Og derfor leverer Nietzsche også historien om de livsfjendske idealer og deres bedrøvelige magt over det moderne menneske. Niels Henningsen har sørget for indledning og noter - og desuden oversat følgende Nietzsche-titler: Den muntre videnskab, Således talte Zarathustra og Ecce Homo.