Motorcykeloplevelser i Europa
299 DKK
(Vejl. pris: 329 kr) Du sparer 9%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-04-20
Ejler Holt tager i 19 kapitler læseren med på sine motorcykelture over hele Europa, helt ud i hjørnerne af verdensdelen og helt ind i mange af Europas hovedstæder. Han fortæller med lune om de mange oplevelser, både gode og dårlige, som han har haft på sine soloture på to hjul, og inspirerer læseren med tips om, hvad han – delvist sammen med sin bedre halvdel – har lagt vægt på at se i de forskellige lande. Ved hjælp af syv faktabokse deler han ud af de erfaringer, han har gjort gennem næsten 25 år, fra pakning af motorcyklen, hvordan man overvinder sprogvanskeligheder, gode råd om påklædning samt andre lavpraktiske emner, som kan hjælpe den måske kommende langturskører over begyndervanskelighederne.
Uddrag af bogen
Mont Ventoux, Frankrig.
Efter en kort besigtigelse af bjerget begynder jeg nedstigningen sydover ad den snoede bjergvej. Jeg går til stålet gennem hårnålesvingene, dæksiderne er på arbejde, bag hjelmvisiret ses et bredt smil. Hver gang der er en lige strækning, bemærker jeg i spejlene en prik, som bliver større for hvert sving. Lige før vi når bunden af bjerget, bliver jeg overhalet af en cykelrytter! Sådan noget tærer på selvtilliden.
Om forfatteren
Ejler Holt er årgang 1945 og uddannet som maskiningeniør fra Odense Teknikum i 1969. Gennem sin 42 år lange erhvervskarriere har han bl.a. været udstationeret i Indonesien, Nigeria, Kuwait og Mongoliet. I 19 år var han bilinspektør med opgaver inden for rekonstruktion af færdselsuheld, indretning af invalidebiler etc. Han sluttede sin karriere som projektleder i maskinindustrien.