Bangladesh er en lille plet land øst for det store Indien. Frodigt, folkerigt og fattigt. Og smukt. Set med danske øjne er det meget anderledes at være kvinde i Bangladesh, for her er der langt til ligestilling. Piger kommer altid i anden række, og de går ikke så meget i skole som drenge. Som hovedregel er det forældrene, der suverænt afgør, hvem en pige skal giftes med. Og jo før, jo bedre. Her i bogen møder vi Mukta, en pige fra en helt almindelig landsby i Bangladesh. Hun fik lov at gå i skole til gymnasieniveau og drømte om alle de muligheder, der lå forude. Men da hun blev presset til at blive gift som 16-årig, blev alle drømme slukket. Og alligevel – Mukta er en stærk pige. Hun vil kæmpe for at skabe et godt liv for sig selv og det barn, hun venter.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)