Stenhugger Svendsen er led og ked af sit liv og de få penge, han tjener på sit hårde arbejde. Desperat efter at skaffe hurtig lykke køber han en lotteriseddel, og inden længe kan han ikke stoppe sit spil. Han sætter bogstaveligt talt hele sin families skæbne på spil.
”Lotterisvensken” tager os med tilbage til 1880’ernes Bornholm, hvor folk kæmpede for at få livet til at hænge sammen. Udover denne stemningsfulde og realistiske novelle indeholder første bind af ”Muldskud” 17 andre korte fortællinger om skæbner på bunden af det danske samfund.
Første bind af ”Muldskud” udkom første gang i 1922, men novellerne er skrevet over flere årtier og repræsenterer forfatterens utroligt alsidige forfatterskab. Det efterfølges af to yderligere bind.
Martin Andersen Nexø (1869-1954) var en dansk forfatter, som spillede en stor rolle under Det Moderne Gennembrud. Gennem hele sit liv var han en glødende kommunist, hvilket gjorde, at han under Anden Verdenskrig måtte flygte til Sovjetunionen. Han skrev en perlerække af bøger inden for forskellige genrer. Mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han ses endnu den dag i dag som en af de største danske forfattere nogensinde.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)