Når landet mørkner

Året er 1293. Den unge Arnar Vilhjalmson deltager i sin første hvalrosjagt. Efter jagten stiller en ung pige sig foran ham. Hun kaster et blik på dyret, han har fældet. Hendes blik er trodsigt, ordene hårde og hånende. Hun vender sig og løber sin vej uden at se sig tilbage. Hun hedder Eir. I den norrøne Vesterbygda i Grønland sniger en uro sig ind på menneskene. Hvalrosjagten, der har gjort folk her rige, er begyndt at slå fejl. Skibe, der sejlede fra Norge og til Island for at handle, er efterhånden blevet et sjældent syn. Grønlændernes egne bygder er i hastigt forfald. Menneskene spørger sig selv: Er dette de sidste tider? Arnar drømmer om en dag at bygge sit eget skib og sejle mod landet i vest, hvor tømmer og jern og et håb for fremtiden findes. Og i den drøm findes også Eir. I jagten på sin drøm er Arnar villig til at trodse både sin egenhøvding, sine guder og landets love. Når landet mørkner er naturligvis en historisk roman, men det er først og fremmest en stor og evig gyldig kærlighedshistorie mellem Arnar og Eir. En historie om to, der elsker hinanden så højt, og som må gå så meget igennem for at få hinanden og beholde hinanden, mens udefrakommende kræfter, fremmede krigere, sygdom og selv naturens omskiftelige luner modarbejder dem. Man ved ikke, hvad der blev af vikingernes efterkommere i Sydgrønland: Når landet mørkner giver et bud på netop dette.