Når medierne sætter dagsordenen

Hvad sker der, når medierne sætter dagsordenen? I denne antologi belyses mediernes dagsordensættende rolle med nedslag i dækningen af nogle af de senere års store mediehistorier, som har sat et tydeligt aftryk på samfundsudviklingen f.eks. i form af ny lovgivning, politiske skandaler og økonomiske omprioriteringer. Emnet behandles tværfagligt af forskere og fagpersoner med ekspertise indenfor det område, som de enkelte mediehistorier angår. Hvilke journalistiske metoder blev anvendt, hvilke problemer opstod og hvilke samfundsmæssige aftryk gav f.eks. tv-dokumentarserien Moskeerne bag sløret, De vaccinerede piger, eller sagerne om Gyllegate, Ventetidssagen og Hvidvask i Danske Banks estiske afdeling. Hvordan kan det journalistiske greb med brug af cases få vidtrækkende betydning, som det blev tilfældet med »Dovne Robert«? Bogen debatterer mediernes rolle og betydning i et demokratisk samfund med vide rammer for en kritisk presse, og giver et forskningsbaseret bidrag til en faglig diskussion om mediernes forvaltning af deres muligheder for at sætte dagsordenen. Bogen er redigeret på en måde, der også gør den velegnet til brug i undervisning om medier og samfund på gymnasiale og videregående uddannelser. Med bidrag fra blandt andre: VIBEKE BORBERG, advokat, HJARN v. ZERNICHOW BORBERG, ekstern lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, CHRISTIAN SUHR, lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, NIELS VALDEMAR VINDING, Postdoc, Institut for tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, KIRSTINE SINCLAIR, lektor, Syddansk Universitet og VINCENT HENDRICKS, professor, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.