Da Minik Rosing finder et gammelt julekort, skrevet til hans far fra en nær ven for årtier siden, startede det en lavine af minder om familiens liv i Østgrønland igennem generationer, om hans egen barndom og hans voksne liv med en tæt faglig og personlig tilknytning til Grønland. Det er blevet til denne bogs fortællinger – minder og erindringer, han bærer med sig, og som har været med til at forme hans liv. Igennem Nattens eventyr væves kultur og natur sammen til en række fortællinger om familiens historie, om mennesker og møder, og om Østgrønlands magiske natur, historie og storslåethed.
En personlig erindringsbog i den tradition, hvor fortællinger i den grønlandske vinternats lange mørke væver sig ud og ind ad hinanden. Hvor de ikke nødvendigvis holder sig til ét tema, følger én retning, eller nødvendigvis har en morale eller en læring. Men som alligevel siger noget om, hvem vi er, hvad vi er rundet af, og hvor vi hører til.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)