Savsmuldsdækkede grisehoveder, rustbrun fiskegalde, en svedglinsende armhule, gule underbukser og en lyskes sorte kønshår, hvide ferskner, tre røde granatæbler på rulletrappen på Stazione Termini i Rom. Josef Winklers fortæller i Natura Morta er som et kamera, der zoomer ind på og dvæler kælent-fetichistisk ved samtlige farver, ved hver enkelt detalje, ved hvert objekt, som om den fortættede beskrivelse af det ydre er ladet med betydning, altid på tærsklen til at afsløre en skjult hemmelighed.
Her ser vi lumre blikke rettet mod skridtregioner, obskøne fagter og sanselige berøringer, vi ser plastiksmykker formet som sutter, en tandløs frølårssælgerske med sorte chimpansenegle, katolske artefakter, isspisende nonner, fotograferende turister, slagteraffald, samfundets udstødte, gadesælgere fra arbejderklassen, døde fisk, slagtere, der kløver hare- og fårehoveder. Men navnlig følger vi figensælgerskens søn, den smukke sorthårede dreng Piccoletto, hvis inciterende øjenvipper er så lange, at de berører hans fregneoversåede kind. Og især følger vi livet på markedspladsen Piazza Vittori Emanuele, hvor døden er allestedsnærværende i form af slagtere og fiskehandlere, og hvor livet udfolder sig i billedmættede scener, almindelig markedslarm og gentagne motiver og karakterer.
Josef Winklers kortroman eller “romerske novelle” er i sin grundsubstans et litterært tableau, der gør sit yderste for at leve op til sit navn. Et natura morta er et stillleben, men man kan diskutere, om bogen reelt afbilder død natur eller snarere er et meget levende og livligt tableau vivant. Formålet med et stillleben er at få øjet til at sænke hastigheden og fokusere længe på den omgivende verden; at minde beskueren om, at verden er fyldt med synsindtryk, der i sig selv har værdi og sjældent får den opmærksomhed, de fortjener. Hvad handler bogen så om? Den handler om kødelighed og kødets forfald, om liderlighed, synd og katolicisme, om markedspladsen, om et dødsfald og en begravelse.
Josef Winkler (f. 1959), østrigsk forfatter. Fra første færd vakte Winkler opsigt med en række hjemstavnsromaner, der blotlagde afgrunde og fortrængninger i den østrigske provins. Hyppige rejser til Indien og Italien har præget senere værker, men forfatterens tilgang er stadig den samme: en svælgen i detaljer og situationer, der tilføjer hverdagslivet en næsten gotisk dimension, en nøgtern registrering af religiøse ritualer, så de fremstår både ophøjede og banale, og en ublu interesse for alt kropsligt. Winkler har modtaget et væld af hædersbevisninger og siges at være kandidat til Nobelprisen.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)
