I mere end fem årtier har den 91-årige danske økonom Niels Thygesen været tæt på de begivenheder, der har formet Europas økonomi.
Han fik sit første job i Bruxelles i 1973, samme år Danmark blev medlem af EF. 15 år senere var han med til at tegne skitsen til euroen - selv om de danske politikere ikke ville have ham med om bordet og afviste projektet som urealistisk.
Dette er historien om danskeren, der indefra oplevede det europæiske økonomiske samarbejde blive skabt. Om de afgørende forhandlinger, magtkampe og beslutninger, der stadig præger vores hverdag.
I dag står det Europa, Niels Thygesen var med til at opbygge, ved et vendepunkt: Rusland fører krig i Ukraine, USA vender ryggen til sine allierede, og Kina udfordrer europæisk industri.
“Jeg har ikke noget imod at lyde skeptisk med hensyn til Europas fremtid. Jeg mener virkelig, at der er grund til at være bekymret," siger Niels Thygesen.
Han ved, hvad der er på spil - og han har et bud på, hvad der skal til, hvis Europa ikke skal gå i opløsning.
Bogen er skrevet af journalist Kenneth Praefke og kombinerer personligt portræt, politisk drama og økonomisk indsigt for alle, der interesserer sig for politik, samfund og Europas fremtid.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)