”Hun stod på en rusten niobiumring. Den agerede en form for slæde. Hvordan den kunne holde sig svævende aner jeg ikke. Foran slæden trak en stor samling shokkoer den fremad. De var iført en slags seletøj lavet af noget, der mindede om et laset malarianet. Det løb ned til kvinden og blev samlet omkring hendes ene udstrakte underarm og hånd. I den anden løftede hun en lang pisk viklet af snoede jernorkideer. Det sprang med blå gnister når hun slog smæld i luften bag shokkoerne.” Jack er på jagt efter shokkoer på Jerngletsjeren sammen med sine venner da de uventet møder dens ukronede dronning. Hvem er hun i virkeligheden, og hvad i alverden laver hun ude på gletsjeren? Og hvorfor pudser hun sine muræner på dem!? Denne og seks andre spekulative historier foregår alle i spændingsfeltet mellem grådig udnyttelse af naturens ressourcer og menneskelig sårbarhed i et alternativt Brasilien. De kredser alle om det ekstremt værdifulde metal niobium - og de urolige drømme og syner som omgiver det.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)