Nolles dagbog

Fra 1925 til 1927 bor den unge danske lærerinde Eleonora Sørensen – kaldet Nolle – i Uummannaq (dengang Umának) på Grønlands vestkyst. Her underviser hun kolonibestyrerens børn, og under hele sit to år lange ophold fører hun trofast dagbog med få dages mellemrum. Med sin poetiske fortælleevne og aldrig svigtende sans for naturen og dens vidundere skriver Nolle levende om dagliglivet i kolonien og i bygderne omkring, hvor epidemier og trangstider hærger. Hun gør også sine observationer om, hvordan det opstemte og lette liv i  sommerens lyse måneder og de tilsvarende kvaler i mørketiden påvirker mennesker – også hende selv. Grønlænderne, ekspeditionsfolk, de fastboende danske familier – alle må affinde sig med naturens luner, som leder til både glæder, sorger, strabadser og rivalisering. Samt mangt en diskussion og tår over tørsten.