Nordiske Giganter (Del-1)
502 DKK
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-10-16
Norden var langt bagud i forhold til Europa, da de første permanente racerbaner dukkede op i 1950’erne i Sverige og i Danmark. Finland måtte vente til 1960’erne, og Norge helt til slutningen af århundredet. Derfor var det en hård kamp for de nordiske kørere at nå op på niveau med de udenlandske topnavne.
Fælles for alle kørerne i denne bog er, at de alle har kørt race i Danmark i en eller anden udstrækning. Dette gør bogen særlig interessant for os danskere.
Joakim Bonnier blev den første i F1 med sin sejr i 1959. Den grande svensker kørte over 100 F1 GP’er, men blev mest kendt i prototyper. Han skyede ingen farer og endte med at betale den ultimative pris.
Tom Belsø kæmpede fra bar bund sig helhjertet til tops i motorsporten. Han var besat af en brændende ild og flyttede hele sin tilværelse til motorsportens hovedland. Der fightede Smiling Tom sig op gennem alle klasserne til F1.
Leo Kinnunen var pioneren, som satte Finland på motorsportens verdenskort, da han som første finne søgte udenfor hjemlandet og brød igennem på den internationale scene i de store prototyper med flere mesterskaber.
Ronnie Peterson var den første nordiske kører, som var et oplagt emne for et VM i F1 med de overnaturlige evner, han havde i ”car control”. Han forblev helt utroligt verdens hurtigste racerkører i en lang årrække.
Tommy Borgudd var musikeren, som med udpræget rytmesans og balance formåede at klatre til tops i hierarkiet ved at køre i alle typer firehjulede køretøjer. Han lykkedes mod alle odds med hjælp fra ABBA.
Gunnar Nilsson havde Ronnie som sit forbillede og fulgte troligt i hans spor. Gunnar var halvt dansk og kørte løb i Jylland, inden han pludselig sprang fra F3 og direkte op i F1 hos Lotus og fik sin første sejr her, inden skæbnen ubarmhjertigt indhentede ham.
Keke Rosberg havde ingen teknisk forstand men mod og commitment i overmål. Han kæmpede overalt i verden i mere eller minde umulige mærker, indtil Frank Williams bankede på med et VM i F1. Han blev Nordens første verdensmester.
Stefan Johansson sprang også ud på dybt vand uden en øre på lommen og måtte køre hvad som helst, han blev budt overalt i verden. Med held og talent sad han pludselig i et sæde hos Ferrari blandt de store i heksekedlen F1.
John Nielsen var på vej til toppen af F3, da en grufuld ulykke sendte ham langvarigt på hospitalet. Et formidabelt comeback bragte ham legendariske sejre i de store prototyper overalt i verden med triumfen på Le Mans som toppen af kransekagen.