Nu hvisker jeg til dig

Valdemar Rørdam blev to gange indstillet til Nobelprisen, hans "Danmark i tusind år" blev af mange foreslået til ny nationalsang, et udvalg af hans digte udkom i 1940 med forord af Kaj Munk og Julius Bomholt skrev i 1941 en stærkt anerkendelse kronik i Social-Demokraten om hans lyrik. Men så skrev han to hyldestdigte til det nazistiske Tyskland, og dermed var hans skæbne beseglet. Han blev slettet af Finansloven efter befrielsen, og som digter gik han i glemmebogen. Nu er der gået så mange år, at der kan være grund til at skelne mellem de buldrende og tomme militaristiske udgydelser fra hans hånd, der ikke fortjener at blive husker, og de smukke digte, han også skrev. Vi straffer ikke ham ved at lade være med at læse hans natur- og kærlighedsdigte, for han er for længst død. Vi straffer kun os selv. Der ligger oplevelser af stor skønhed og dybde og venter på os i de bedste af hans digte, som dem, der er medtaget i dette udvalg, hvis titel er førstelinjen af et af hans digte i versromanen "Gudrun Dyre".