ONDSKABEN ER PÅ FRI FOD I NORDJYLLAND Foråret springer ud, og Victoria Storms liv er i vater, da hun får et opkald fra sin svoger i Nordjylland. Han vil høre om datteren, hendes niece, er stukket af hjem til hende. Victorias søster, socialrådgiveren Felicia, er bortrejst, så Victoria tager til Hirtshals for at yde moralsk støtte til sin plagede svoger. Knap er Victoria ankommet, før liget af en ung kvinde dukker op i sandet ved Bunkermuseet. Det sætter fiskerbyen ved Skagerrak på den anden ende og tvinger Victoria til at se en del af sin fortid i øjnene, som hun hidtil har gjort alt, hvad hun kunne, for at fortrænge. Og noget tyder på, at svogeren ikke er helt så uskyldig, som han giver sig ud for at være. OFFER 00 er fjerde fritstående bog i krimiserien om journalisten Victoria Storm og politimanden Flemming Gregorius. Danmarks-krimierne om Victoria Storm tager læseren med fra Københavns pressede forstæder og til byer og udsteder i vandkanten. Anmelderne skriver om serien: #1 Ukendt stof EFFEKTIV KRIMI ⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyllands-Posten SPÆNDING MØDER MAN HELE VEJEN ❤️❤️❤️❤️❤️ Cats, books and coffee EMINENT KRIMI MED HØJT TEMPO ⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogvægten #2 Dødbold MASSER AF ACTION KRYDRET MED EN GOD SNERT AF HUMOR ❤️❤️❤️❤️❤️ Cats, books and coffee #3 Isolerede hændelser HÆSBLÆSENDE GIK OG LØB JEG RUNDT I SAND OG BLÆST Læselysten Journalist, mellemøstekspert og forfatter Birgitte Vestermark har arbejdet som korrespondent på Balkan og i Østeuropa. Foruden krimiserien om Victoria Storm står hun bag en række dagsordensættende biografier som Himlen over min fars tag med Zeinab Mosawi og senest (U)lige for loven med Mads Krøger Pramming.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)