Og så alligevel...

Mod slutningen af livet kan det ligne et fragment, der hænger sammenhængsløst i luften. Og så alligevel …

Som 13-årig forestillede jeg mig vist nærmest, at jeg ligesom min storebror ville i lære som tømrer. Jeg var en livlig udendørsdreng og ivrig redskabsgymnast i AGF. Indtil det en dag gav et smæk i ryggen, da jeg faldt ned i en forlæns salto, og det var forbi med al sport og fysisk krævende arbejde.

Så må jeg vel hellere blive åndelig, tænkte jeg – og opdagede poesien. Og sidenhen teologien og filosofien. Mit liv blev i stedet et liv med tanker – andres og dem, jeg selv gjorde mig. Tanker om det, som rører sind, sans og hjerte, om natur og samfund, om godt og ondt, om liv og død. Om ad Thorkild Bjørnvigs digte. Ind i krogene af K.E. Løgstrups filosofi og teologi. Et liv i undren. Et liv i taknemmelighed. Et liv med et ærinde: Agtelsens natursyn i stedet for udnyttelsens.