Ole Lund Kirkegaard

182 DKK (Vejl. pris: 200 kr) Du sparer 9%

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Genudgivelse i hardback I 2017 har den moderne danske børnebog 50 årsjubilæum, 1967 var nemlig et helt særligt og skelsættende år: hele fem af nutidens største klassikere og epokegørende værker udkom det år: Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Benny Andersens Snøvsen, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon og Halfdans Rasmussen og Ib Spang Olsens Halfdans ABC. Gyldendal vil benytte lejligheden til at fortælle historien om, hvordan de fem værker var med til at give et nyt og moderne syn på barndommen, hvor børn betragtes som ligeværdige og kompetente mennesker. Vi vil fortælle om værkernes skoledannende effekt og stærke indflydelse på nutidig børnelitteratur. Der planlægges bl.a. en konference, som bliver gentaget fire gange forskellige steder i landet for bibliotekarer. En af de to hovedtalere på konferencen er Jens Andersen, der har lover at fortælle om  Ole Lund Kirkegaards pædagogiske-faglige syn på børn, som et perspektiv på det opbrud, der var i tiden. Og som hans udgangspunkt for forfatterskabet. Om bogen: Dette er den første biografi nogensinde om børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaard, der døde som 39-årig. Allerede som dreng var han begavet med et alsidigt talent, der med tiden gjorde ham til en fremragende maler, stor forfatter og original skolelærer. Lærer Kirkegaard brugte ikke kun børnenes fantasi og humor som et pædagogisk redskab, men også som løftestang for et af dansk litteraturs mest lysende og læste forfatterskaber. I årene 1967-75 skrev og tegnede han seks klassikere på stribe og blev på papiret far til drengeskikkelser som Lille Virgil, Albert, Orla-Frøsnapper, Hodja fra Pjort, Topper, Gummi-Tarzan, Arnold, Frode, Per og bette Mads. Men i kølvandet af den uafbrudte succes og stigende popularitet følte Ole Lund Kirkegaard sig i 1970'erne mere og mere spærret inde i sit lærerjob, sin kunst og sit ægteskab, vendte ryggen til det meste og kastede sig ud i en kaotisk og selvdestruktiv livsførelse, der endte i en snedrive på en øde kirkegård i marts 1979. Jens Andersen, én af Danmarks førende biografiforfattere, der tidligere har portrætteret Thit Jensen, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen samt fodboldlegenden Frank Arnesen, fortæller her den bevægende, dramatiske historie om Ole Lund Kirkegaards alt for korte, men forunderligt rige liv, der løb parallelt med alle de moderne strømninger i det danske samfund, som førte frem til ungdomsoprøret i 1968. Og ikke mindst til Kirkegaards revolutionerende debut som børnebogsforfatter i 1967 med "Lille Virgil". Biografien bygger, udover på Kirkegaards bøger og efterladte papirer, dagbøger og breve, på research i avis-, radio- og tv-arkiver, og ikke mindst på en lang række samtaler med alle de mænd, kvinder og børn, der gennem fire årtier levede, legede, fantaserede, studerede, rejste, underviste og lavede kunst sammen med ham. Bogen er overdådigt illustreret og rummer et væld af ukendte fotos, samt aldrig tidligere offentliggjorte tegninger og malerier fra den unge og ældre Ole Lund Kirkegaards hånd.

Boginfo


Titel
Ole Lund Kirkegaard
Forfatter
Jens Andersen
Forlag
Gyldendal
Udgivet
2017-02-01
Kategorier
Andre Biografier Fagbøger
Bogtype
Bog
Indbinding
Hardback
Sprog
Dansk
Udgave
2
ISBN
9788702227871

Lignende bøger


Bog (Hæftet)
294 kr
SPAR
15%
Bog (Indbundet)
145 kr ( 170 kr )
Bog (Indbundet)
324 kr
SPAR
9%
Bog (Hardback)
182 kr ( 200 kr )
SPAR
2%
Bog (Hardback)
245 kr ( 250 kr )
Bog (Hardback)
70 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)