Orientalist og professor Poul Tuxen fortæller om de store opdagelsesrejsendes togter i Indien igennem historien. Bogen fortæller både om Alexander den Stores togter mod Indien og om Marco Polos udforskning af det smukke land. Vi er også med, da de kristne munke driver missionsvirksomhed blandt inderne, og når både kristne og muslimske handelsfolk rejser til landet for at drive forretninger med befolkningen.
Bogen udkom første gang i 1931 og er en del af serien ”Jordens erobring” redigeret af Aage Krarup Nielsen.
Poul Tuxen (1880-1955) var en dansk forfatter, filolog og orientalist. Han beskæftigede sig hovedsageligt med klassisk indisk filosofi og var særligt interesseret i sanskrit. Poul Tuxen var professor ved Københavns Universitet og modtog desuden store anerkendelser rundt omkring i verden. Han var blandt andet æresmedlem af The Siam Society i Bangkok, Det norske Videnskaps Akademi samt Vetensskapssocieteten i Lund. Poul Tuxen har både udgivet rejseskildringer, eventyr, fagbøger og essays.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)