For mange år siden boede Charlotte alene i en lille etværelses kælderlejlighed næsten uden møbler. Så mødte hun en kæreste, så blev hun gift, så fik hun børn, så blev hun skilt, så mødte hun en ny kæreste, der var overlæge, og så flyttede de ind i en mellemstor villa i et velstillet villakvarter på Østamager med deres tilsammen fire børn. Det var ikke Charlottes penge, de købte huset for, lad os bare være ærlige. Faktisk kan det være svært at få øje på, hvad det præcis er, Charlotte konkret har bidraget med i etableringen af deres fælles øvre middelklasseliv. Ud over med sin tilstedeværelse - og den kniber det efterhånden også gevaldigt med.
ØSTAMAGERS OVERJEG er et trekantsdrama med villa. En desperat og paranoid krisekomedie om hvor farligt det kan være for parforholdet og selvbilledet at leve et komfortabelt liv baseret på værdier, man absolut ikke kan identificere sig med.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)