På den første dag

Apostlen Paulus omtaler i sine breve fra omkring år 50 nogle sammen­komster med dåb og fællesmåltider i de kristne menigheder. Måltiderne fandt sted den første dag i ugen, søndag, til ihukommelse af Kristi opstandelse. I det ydre lignede sammenkomsterne mange andre former for selskabelighed i datidens verden. Alligevel kunne de kristnes rituelle måltider udvikle sig til store, pompøse liturgier i løbet af de næste århundreder. Dvs. til faste former for fejring af eukaristien (nadver) med bønner og gestik, specielle klæder, en års­cyklus (kirkeåret) og en særlig opbygning af kirkerummene. Det drejer sig om en enestående udvikling, som for al fremtid skulle præge livet i det europæiske Øst og Vest – primært religiøst, men også politisk og kulturelt. Konturerne fra Oldtidens og Middelalderens fascinerende liturgihistorie anes stadig bag de gudstjenester, der den dag i dag fejres i stort set alle traditionelle kirkesamfund. Ikke alene de ortodokse kirker og den romersk-katolske kirke, men også de reformatoriske kirker bærer på forskellig vis denne arv videre.