På kanten af ledelse

250 DKK

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Ledelse er vigtig. Det er et grundvilkår, vi er omgivet af, i familien, på arbejdspladsen og i fritidslivet. Alle de steder vi færdes, bliver der ledet, i den betydning at ledelse handler om at påvirke og blive påvirket af hinanden.

På kanten af ledelse – Analyser af aktuelle konstruktive og destruktive ledelsesformer dykker ned i ledelsesbegrebet og kommer rundt om såvel dets skabende som destruktive sider. Bogen ser på den gode ledelse. Den form for ledelse, hvor mennesker udfolder sig i fællesskab, og hvor de sammen skaber noget, som de ikke ville være i stand til på egen hånd. Bogen beskæftiger sig ligeledes med den ledelsesform, hvor mennesker lider, bliver ødelagt og i nogle tilfælde invalideres, og hvor organisationer og virksomheder ikke blomstrer, men tværtimod går i stykker og måske er nødt til at dreje nøglen om.

Hypotesen er, at tilliden eller samtalen har fået stadig vanskeligere vilkår gennem en årrække, f.eks. samtalen mellem politikere, forvaltning og ledere og mellem ansatte og ledelse og i bredere forstand mellem den enkelte offentlige organisation og samfundet. Monologen peger en kendt og veldefineret fremtid ud, hvorimod samtalen er en invitation til undersøgelse af en ukendt fremtid. I de senere år har der været formuleret en stigende kritik af denne udvikling, og en række nye ledelsesformer er blevet introduceret, hvor samtalen har fået mere plads.

Bogens syv kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden, bidrager samlet set til at kvalificere denne diskussion. Konkret beskæftiger bogen sig med emner som aktuelle ledelsesperspektiver inden for den offentlige sektor, leg og ledelse, kunst og ledelse, destruktiv ledelse, ledelseskoncepter, skole- og uddannelsesledelse og kollektiv ledelse.

Målgruppen for bogen er bred. Den retter sig mod læsere, som er optaget af ledelse såvel mere teoretisk og begrebsligt som praktisk. Ikke mindst retter bogen sig imod læsere, som er interesseret i at deltage i samtalen om, hvor vores organisationer og samfund skal bevæge sig hen.

Boginfo


Titel
På kanten af ledelse
Forfatter
Finn Wiedemann
Forlag
Syddansk Universitetsforlag
Udgivet
2019-03-15
Kategorier
Økonomi og business Fagbøger
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788740832099

Lignende bøger


Bog (Hæftet)
278 kr
Bog (Hæftet)
279 kr
Bog (Hæftet)
244 kr
Bog (Hæftet)
367 kr
Bog (Hæftet)
401 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)