På vej

126 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


Bagsidetekst “Har du slet ingen venner?” Sådan begynder en af bogens noveller, der beskriver de livsrum, som vi bevæger os i. Intensionen er at få de unge læsere til at undre sig over, hvad de møder på livets vej. Novellerne giver indblik i generelle tendenser i samfundet i forhold til temaer som forelskelse, venskab, død, skilsmisse, liv, perfektionisme, jobvalg, livsstil og så videre. Læseren får hjælp til at reflektere over, hvordan livet er eller også kan være på godt og ondt. På vej symboliserer, at det næste skridt er vigtigt for at opdage, hvordan man finder den rigtige vej, for vejen er forskellig fra individ til individ, da man ikke ved, hvad der dukker op ved det næste kryds. På vej viser, at der er en vej frem, selvom man er gået i stå for en periode. Novellesamlingen kan man læse selvstændigt, men den kan også læses som supplement til danskundervisningen eller være case til undervisning på uddannelsen til lærer og pædagog med mere. Uddrag af bogen – Du kan bare blive væk! Mors stemme lyder stadig højere. Han presser puden omkring ørerne. Hvad betyder mon det? Er de ved at gå fra hinanden? Skilsmissebarn. Han mærker pludselig en skærende smerte i kroppen og bliver bange. I klassen på handelsskolen er der mange skilsmissebørn. Han hænger ud med Magnus, som hver anden uge bor hos sin far. Hvor skal han så være? Det kører rundt i hovedet, og han kan ikke falde i søvn. I morgen vil han så være en af de sløve elever, som får skældud i timerne. Lærerne siger, at eleverne skal passe deres sengetid, men når man har arbejde, skal passe lektier, fitnessklub og venner, kan det ofte blive sent. Pling. Telefonen opdaterer, og tankerne vælter rundt og plinger: Skilsmissebarn. Skilsmissebarn. Skilsmissebarn. Klokken 6 vækker telefonen. Han åbner øjnene og beslutter at sove ti minutter mere. Bare ti minutter. Klokken ti vågner han med et sæt og undrer sig over, hvor han er henne. Nu husker han mors vrede stemme og gyser. Måske er det en af de sidste gange, han skal vågne, mens far og mor stadig bor sammen. Om forfatteren Jytte Lund Larsen (f. 1951) er uddannet cand.pæd. i tysk, pædagogik og psykologi suppleret med sidefag i psykologi og Co-Active Coach-uddannelse fra USA. Ansat som lektor hos VUC & hf i Nordjylland. Hun er freelancejournalist og mentor for både Journalistforbundet og DM. Frivilligt arbejde hos Nattjenesten i Aarhus, Gallo Krisecenter. Forfatter til fagbøger i tysk, dansk og psykologiske fag. På vej er hendes første novellesamling.

Boginfo


Titel
På vej
Forfatter
Jytte Lund Larsen
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
2016-12-09
Kategorier
Noveller Fiktion
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788771903256
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Ebog (epub)
158 kr
Ebog (epub)
95 kr
Ebog (epub)
71 kr
Ebog (epub)
126 kr
Ebog (epub)
118 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)