Levering: 2-5 dage
Denne gang indeholder bogen 8 helt unikke kranse, hvor blomsterne repræsenterer årets fire årstider – fra forårets påskeliljer, krokusser og forglemmigej til sommerens solsikker, roser og pæoner, samt efterårets asters og farvestrålende blade og vinterens julestjerner og grangrene – for bare at nævne nogle af bogens i alt 27 forskellige designs.
French Beaded Flowers (FBF) er en kunstform, hvor små glasperler sættes på kobbertråd, og de forvandles til naturtro blomster af imponerende skønhed.
Med over 150 fantastiske billeder, grundige vejledninger, detaljerede illustrationer af teknikkerne og mange års erfaring bag hvert design guider designerne dig til at skabe stemningsfulde kranse, der kan bruges som dekorationer året rundt, eller for at lave de enkelte blomster til at fylde en vase.
Bogen henvender sig både til nye beadere, som gerne vil lære French Beaded Flowers teknikkerne, og ligeledes til dem der allerede har kendskabet og søger nye designs og fordybelse i at lave kranse med Perleblomster.