Hun blev sat i et hjørne og glemt der. I ti år. Janni ruller ind på skolen for første gang, da hun er syv år. Hun er født med cerebral parese, kan ikke tale, og kroppen adlyder hende ikke. Lærerne ved ikke, hvad de skal stille op med hende. Hun får et hjørne at sidde i, og der sidder hun, mens de andre børn har undervisning. I skolebussen bliver der råbt grimme ord efter hende. Ingen forsøger at finde ud af, hvad hun vil sige. Bogen fortæller om de år: om mor Mona, der stadig giver hende et kys på kinden, om pigen der sidder ved siden af hende i klassen hver dag, og om den lille pige, der langsomt holder op med at tro på, at nogen vil forstå hende. Og den fortæller om vejen ud af hjørnet. Om stedet, hvor hun endelig bliver set og hørt. Om den øjenstyrede computer, der bliver hendes stemme. Om højskolen med 200 elever i spisesalen, om angstanfaldet hun ikke selv forstår, og om at flytte i sin egen lejlighed i Holstebro. Janni Roldsgaard skriver bogstav for bogstav med øjnene. *Pigen i hjørnet* er hendes egen historie, fortalt af hende selv. En bog om at blive set. Og om hvad der sker, når nogen endelig lytter.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)