PLASTIKÆDEREN er tredje, selvstændige bind i krimiserien om politikvinden Mia Lindholm. Julen nærmer sig, og roen har sænket sig over den lokale politistationen. Stilheden får dog en brat ende, da de sociale myndigheder beder Mia og hendes makker William om at tjekke op på en skoleelev, der har været væk i flere uger. Et simpelt tryghedsbesøg der hurtigt udvikler sig til et mareridt, da de finder en afhugget kvindefinger, en taske med halv million euro, og et hus, hvor hele familien er forsvundet sporløst. Samtidig vender rejseholdet tilbage til byen. Denne gang ikke i embedsmedfør, men på grund af Hans - Mias kollega og spirende kærlighed - hvis far er druknet under en svømmetur i sin pool. En ulykke, som Hans stædigt nægter at tro på var et uheld. Snart viser det sig, at sagerne hænger sammen, og sporene fører dem ind i et net af korruption, overvågning og digital manipulation. Midt i alt dette må Mia kæmpe med både sin dømmekraft, sine gamle spor af PTSD og sine nye følelser for Hans, mens hun står over for en usynlig fjende, der er langt mere magtfuld og farligere end nogensinde før.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)