Politik og historie er den første bog på dansk af den britiske politolog og idéhistoriker Quentin Skinner, hvis arbejde i disse år vinder stadig større udbredelse inden for samfundsvidenskab og humaniora. Skinner har markeret sig med en række banebrydende arbejder, hvor han har påvist, at politisk tænkning ofte ikke handler så meget om at undersøge almengyldige fænomener, men nærmere om at positionere sig i en historisk kontekst. I forlængelse af det har han udviklet en enestående metode til at analysere den måde, politiske udsagn og andre samfundsrelaterede ideer bliver til i relation til de givne omstændigheder.
Bogen indeholder to sider af Skinners arbejde. For det første samler den en række af hans vigtigste metodetekster, bl.a. ”Mening og forståelse i idéhistorien”, som må betegnes som en af efterkrigstidens absolut vigtigste tekster om historisk metode og kvalitativ analyse. For det andet rummer bogen en række af Skinners analyser af frihedsbegrebet, bl.a. forholdet mellem statsmagten og den individuelle frihed. Skinner viser sig her som en af vor tids vigtigste politiske teoretikere.
Politik og historie giver både et indblik i Skinners forfatterskab og mere generelt en indføring i samfundsvidenskabelig metode. Bogen henvender sig til studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser og på mellemlange uddannelser.
Oversat fra engelsk af Morten Visby.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)