Privatisering og patientrettigheder

1.1. Afhandlingens emne og formål Formålet med denne afhandling er at undersøge og vurdere om, og i hvilket omfang det har betydning for patienters rettigheder, herunder patienters retssikkerhed, at sundhedsvæsenets opgaver i en række tilfælde udføres af privatpraktiserende sundhedspersoner, private sygehuse, klinikker m.v. efter aftale eller overenskomst med de driftsansvarlige sundhedsmyndigheder i stedet for af de driftsansvarlige myndigheder selv. Myndighedsansvaret for sundhedsvæsenets tilbud til borgerne påhviler efter sundhedsloven regioner og kommuner, dvs. organer, som tilhører den offentlige forvaltning.1 Forvaltningsretten, der regulerer forholdet mellem forvaltningsmyndighederne og borgerne, er således umiddelbart anvendelig.2 De sundhedsspecifikke regler, dvs. de regler, som er særlige for sundhedsområdet, fungerer altså i et samspil med de almindelige forvaltningsretlige regler. Regioner og kommuner udfører imidlertid ikke sundhedsvæsenets opgaver alene. Sundhedsloven bestemmer, at sundhedsopgaverne udføres af de driftsansvarlige myndigheder og af praktiserende sundhedspersoner, øvrige offentlige og private institutioner m.v. Denne almindelige bemyndigelse til at overlade opgaveudførelsen til andre suppleres af regler i sundhedslovgivningen, som fastsætter, at bestemte sundhedsopgaver kan eller skal overlades til private sundhedsaktører ved aftale eller overenskomst. Den specielle forvaltningsret, dvs. de sundhedsspecifikke regler, omfatter i nogle tilfælde både offentlige og private sundhedsaktører. Det gælder til eksempel de sundhedsfaglige regler, som gælder i behandlingssituationen, f.eks. de faglige pligter, som følger af professionsreglerne og sundhedslovens regler om informeret samtykke, aktindsigt i patientjournalen, tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger.