Psykoanalysen og marxismen er kontroversielle på hver sin måde. Spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan de to tankestrømninger kan hænge sammen, er om muligt endnu mere kontroversielt. Ved at gennemgå de to begreber helt fra deres tilblivelse og op igennem det tyvende århundrede påviser professor Ole Thyssen, hvordan de to retninger har krydset hinanden og ladet sig inspirere af hinanden i løbet af deres udvikling.
Ole Thyssen (f. 1944) er en dansk forfatter og professor emeritus ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i filosofi ved Københavns Universitet i 1971, hvor han fem år senere modtog sin doktorgrad. Ole Thyssen har skrevet en lang række bøger om filosofi og sociologi og modtager Statens Kunstfonds livsvarige ydelse for et ’forfatterskab af almen kulturel betydning’.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)