Kenneth Jensen skriver i romanen Psykosens hale på en gang inde fra 
psykosen og fra den anden side, uden at forenkle og konkludere. Bogen er
 et vidnesbyrd og en litterær bearbejdning af psykosen, dens 
sammenvikling med det sociale liv, og dets aftryk i eksistensen. Bogens 
hovedperson er en fortvivlet ufaglært dambrugsarbejder fra Himmerland, 
der efter nogle vilde ungdomsår ender i en psykose. En psykose der de 
følgende år kun delvist behandles, mest med selvmedicinering.
Siden
 debuten med psykisk sygdom er han nu femten år efter debuteret som 
forfatter, har fået det treårige arbejdslegat og er blevet erklæret 
rask. Han arbejder ikke længere på et dambrug i provinsen, men som 
forfatter i hovedstaden, hvor grænsen mellem arbejde og identitet, 
storhed og fald kan være svært begribelig. Grænser er ikke 
hovedpersonens stærke side, hverken i kærlighedslivet eller blandt 
venner og kollegaer, og da slet ikke i det kollektiv han har forvildet 
sig ind i på Store Kongensgade. 
Kenneth
 Jensen, født  1972,  debuterede i 2003 med digtsamlingen In Effigie. 
Han har siden udgivet en række digtsamlinger og romaner, heriblandt 
Tragedie plus tid, der blev hans gennembrud og efterfulgtes af det 
treårige arbejdslegat. Psykosens hale er afslutningen på en trillogi 
bestående afTragedie plus tid gange ni (2017) og Håbet (2022).
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)