Pylon

345 DKK

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Et helt minut står flymekanikeren Jiggs foran vinduet ved herretøjsforretningen og ser på et par støvler. Men hvilket minut. Dette er romanens indledningsscene, og allerede her forstår vi, at den roman vi nu skal læse fungerer på en helt særligt svimlende måde, hvor tiden tilsyneladende ophører, eller måske nærmere ekspanderes, med disse slyngende associationskæder som Faulkners sætninger også og særligt i denne bog er.  Alt hvad der er relevant kan føjes til og hives ind, og bliver det:  


”Støvlerne var anbragt i en elegant vinkel på piedestalen og omgivet af en aura af heste og sporer fra de opstyltede billeder af landliv fra magasinernes annoncer; ved siden af hang den staffeliformede plakat, som var sprunget ud i byen den foregående aften sammen med de røde og gyldne guirlander og den nedtrampede konfetti og de iturevne serpentiner... det var den samme type bogstaver, de samme fotografier af pudsede og passede farlige, skrøbelige aeroplaner og af flyvere lænet op mod dem i en storslået disharmoni, som om aeroplanerne var en slags ophøjede og dødsensfarlige dyr, utæmmede, men nu i dette øjeblik livløse.” 

Og sådan lader man sig rive med og overrumples af endnu et perspektiv, endnu et perspektiv, og handlingen må fra første side træde i baggrunden, fordi det er sproget og hvad det kan, der er hovedsagen. Men der er en handling, der er et drama: vi følger stuntpiloten Roger Shumann, hans hustru Laverne Shumann og sønnen Jack, og så deres mekaniker Jiggs, som også har et forhold til Laverne. Vi følger deres driven rundt, journalisten de møder som nu også følger deres rakken rundt, og det er da også sådan nogenlunde spændende, men først og fremmest følger vi Faulkners skrift, som i plamager her og der er så rig og bevægelig og moderne, at vi stadigvæk her i dag, knap 100 år efter udgivelsen næsten ikke kan følge med. 

William Faulkner (1897–1962) er en af USA’s mest betydningsfulde forfattere og modtog Nobelprisen i litteratur i 1949. Han blev født i Mississippi og har med sit forfatterskab særligt skildret de amerikanske sydstater. 

Faulkner er kendt for sin eksperimenterende stil, sin stream-of-consciousness-teknik, komplekse narrative strukturer og et rigt persongalleri. Hans mest berømte værker er The Sound and the Fury (1929), As I Lay Dying (1930) og Absalom, Absalom! (1936), hvor han skildrer det opdigtede Yoknapatawpha County, et litterært landskab befolket af adelige sydstatsfamilier, fattige bønder og samfundets udstødte. 

Hans komplekse stil gjorde ham til en af modernismens store mestre, og hans værker har haft en enorm indflydelse på senere litteratur.

Boginfo


Titel
Pylon
Forfatter
William Faulkner
Forlag
Forlaget Gladiator
Udgivet
2025-04-11
Kategorier
Fiktion generelt Fiktion
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
0
ISBN
9788775690008

Lignende bøger


Bog (Hæftet)
272 kr
Bog (Hæftet)
263 kr
SPAR
15%
Bog (Hæftet)
128 kr ( 150 kr )
SPAR
9%
Bog (Hæftet)
227 kr ( 250 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)