Færøske Jóanes Nielsen (f. 1953) er i Danmark mest kendt for sin roman Glansbilledsamlerne fra 2008 og for sine smukke og rustikke digte, der forener evigheden med dagligdagen. Hans bøger er oversat til bl.a. engelsk, tysk, fransk og græsk, ud over flere af de nordiske sprog. 'Rakkerdigte' er hans seneste digtsamling på dansk, som er illustreret af Rannvá Holm Mortensen og oversat fra færøsk af Kathrina Skarðsá. Uddrag fra bogen: af rakkerslægt spidser min pen mod grundfjeldet oprindeligt var vi rakkere på havet min kærlighed er salt til stadighed gror der rur på klipperne så kommer nytårsdagene på en glasvægt bliver sjælen målt og vejet siden antændes sliderens røde håb i kølvandet døden nogle bliver til fuglefoder måske perler på havets bund andre balstyrige skysøjler eller en flues ynkelige åndedræt jeg er fortsat af rakkerslægt min kærlighed er kold det salte grundfjeld tærer min pen Pressen om 'Tapet mellem århundreder': »Lynende smukt ... Jóanes Nielsen er en af Nordens bedste lyrikere.« ★★★★★ Kristeligt Dagblad, Henrik Wivel »Saftfyldte digte ... vader ind i læseren med gummistøvler på.« Information, Erik Skyum Nielsen »Jóanes Nielsens sproglige fantasi er betydelig, både når han udforsker naturen og raser over kulturen.« ♥♥♥♥♥ Politiken, Thomas Bredsdorff Pressen om 'Glansbilledsamlerne': »Jóanes Nielsen har ristet en rune over nogle af de kammerater, der skred i svinget på vejen til voksenlivet. Det er en hård bog, virkelig hård … Det var ikke til at holde ud at læse om, hvis ikke forfatteren skrev så godt.« Weekendavisen, Henrik Wivel »En vidunderligt velskrevet roman. Det er gedigen fortællekunst, et komplekst og betagende broderi af menneskeskæbner.« ★★★★★ Berlingske, Anne Lise Marstrand Jørgensen »En medrivende og magisk roman ... Hvis Jóanes Nielsen havde skrevet på engelsk eller fransk, ville han være berømt.« Politiken, Tine Maria Winther
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)