Ramt af demens
                									
							
                
                    168 DKK
                                        (Vejl. pris: 200 kr) Du sparer 16%
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                Ramt af demens er uddrag fra en dagbog skrevet gennem otte år. Små fortællinger fra det virkelige liv som pårørende til et menneske med demens. Historien er barsk, for det er ikke nemt at miste sin ægtefælle til Alzheimers. Sygdommen udvikler sig i faser, og det samme gør partnerskabet. I bogen er der indlagt spørgsmål og råd til den pårørende.   Det handler om at se livet, kærligheden og døden i øjnene.      
Uddrag af bogen 
En dag sidder vi hjemme og spiser frokost, da han midt i sildemadden pludselig stirrer på mig. 
– Hvad er der? spørger jeg.
– Hvor er vi? 
– Vi er da hjemme. 
– Hvor længe har vi været her?
– Den sidste time. Kan du ikke huske, vi har været i Bilka? 
– Bilka? Nej, der har jeg ikke været. Hvilken måned er det? 
– Det er februar. 
– Er det februar?  Jeg stirrer bare på ham. 
– Hvordan går det med din mor? 
– Min mor? 
– Ja. 
– Min mor har da været død i 17 år.             
Om forfatteren 
Lisbeth Bruus-Jensen er født i 1953. Psykolog. Bor og arbejder i Sydsjælland. Har været pårørende til demensramt ægtefælle.