Refleksioner over frihed

414 DKK

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Frisættelse har de seneste år stået øverst på dagsordenen i den offentlige sektor, siden regeringen frisatte kommuner og fagprofessionelle til at arbejde mere fleksibelt og behovsorienteret i mødet med landets borgere.


Frisættelsesdagsordenen er blevet drøftet indgående i både kommunalbestyrelser og forvaltninger, i faglige organisationer og i interesseorganisationer. Overalt har den affødt vigtige og interessante diskussioner om de potentielle gevinster ved øget frihed, men også de dilemmaer og mulige udfordringer, som følger med en mere frisat faglighed.

For hvad sker der egentlig med det kommunale selvstyre og det lokale politiske råderum, når professioner sættes fri til mere autonomi og dømmekraft? Og hvad sker der i de kommunale ledelses- og styringskæder, når et traditionelt bureaukratiideal skal sameksistere med andre styringsforståelser, hvor samskabelse, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt partnerskaber med eksterne aktører er den nye virkelighed?

Det søger denne antologi at give et bud på via en række forskellige perspektiver på begreberne og fænomenerne frihed og frisættelse. Antologiens formål er at belyse de to begreber kritisk og indsætte dem i en bredere idehistorisk, politisk, ledelsesmæssig og faglig ramme. Bogen er skrevet af forskere, ledere, medarbejdere og konsulenter, der giver deres bud på, hvordan frihed og frisættelse kan forstås, hvad det kan bruges til i bestræbelsen på at udvikle vores fælles velfærd og ikke mindst, hvad vi bør være opmærksomme på i vores brug af de to begreber i den offentlige samtale. Gennem forskellige refleksioner er ambitionen at udfordre, forstyrre, inspirere og kvalificere, hvad frihed og frisættelse kan handle om – både som værdier, idealer og som praktisk afsæt for velfærdssamfundets udvikling.

Lignende bøger


Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)