Reinkarnation er forenelig med kristendom
126 DKK
(Vejl. pris: 150 kr) Du sparer 16%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-10-19
I disse år dukker stadig oftere det spørgsmål op, om man som kristen kan tro på reinkarnation. Er reinkarnation forenelig med kristendom? Denne bog indeholder den grundigste undersøgelse, der foreligger på dansk om dette spørgsmål. Der præsenteres en lang række citater fra kristne oldtidsskrifter. Citaterne kaster nyt lys over spørgsmålet, om troen på reinkarnation indgik i den oprindelige kristendom. Ved hjælp af citaterne, der alle er i dansk oversættelse, føres læseren ind i den debat, der allerede i oldtiden førtes om reinkarnation og kristendom. Centralt i bogen står undersøgelsen af Jesu stilling til reinkarnationstanken. Med denne bog har læseren et fyldigt dokumentationsmateriale som baggrund for sin personlige stillingtagen. Alle væsentlige citater, som man ellers måtte søge i mange skrifter, er samlet her.
Uddrag af bogen
Er reinkarnation forenelig med kristendom? Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvad der menes med ”kristendom”. Der er på flere punkter en stor forskel på Jesu forkyndelse og den teologi, som har været toneangivende gennem kirkens historie. I den toneangivende teologi er der nogle elementer, som ikke findes i Jesu forkyndelse, blandt andet dogmet om kødets opstandelse. Hvis der med ”kristendom” menes Jesu forkyndelse, så er reinkarnationstanken forenelig med kristendom. Hvis der derimod menes den teologi, som har været toneangivende gennem kirkens historie, så er reinkarnationstanken ikke forenelig med kristendom. Det er denne bogs synspunkt, at Jesu forkyndelse er grundlaget for kristendommens lære, og at reinkarnationstanken derfor er forenelig med kristendommen.
Om forfatteren
Karl Aage Kirkegaard er forfatter og foredragsholder. Han er cand.theol. og cand.mag. i religion og dansk og har undervist på folkeuniversitetet og i gymnasieskolen. I sit forfatterskab har han behandlet religiøse og filosofiske emner.