Det er som om verden opfører sig tiltagende tumpet og forsnævret, mener forfatter og
journalist Lasse Lavrsen. Udflydende, kynisk og skødesløs.
Derfor har han skrevet en humoristisk og personlig guide, der definerer de faste
holdepunkter for, hvordan man begår sig i moderne tider. Om at gro overskæg og
holde fødselsdag for eksempel, om løgn og telefonhygiejne, skam, dans, kedsomhed
og det eksistentielle spørgsmål om man skal tage skoene af eller lade dem blive på, når man er på besøg.
En moderne etikette, der hviler på flere 1.000 års civilisation, men ajourført til
2020’erne, her godt 100 år efter den berømte Emma Gad udgav Takt og Tone –
Hvordan vi omgaas.
Lasse Lavrsen (f. 1977) er forfatter og journalist på Dagbladet Information siden
2002 med afstikkere til blandt andet Nyhedsavisen, Børsen og Jyllands Posten. Har
tidligere udgivet bøgerne Hypokonder i den kreative klasse (Informations Forlag 2014) og Rotter og Skilsmisse (Gyldendal 2018).
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)