Sammen om sorg

284 DKK (Vejl. pris: 290 kr) Du sparer 2%

Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-08-13


Bogen viser, hvordan vi kan tænke retningslinjer for håndtering af sorg ind i organisationerne og implementere en decideret sorgpolitik på arbejdspladsen på lige fod med fx stresspolitik. Alle mennesker oplever tab og sorg i løbet af livet. Men den store grad af tabuisering forbundet med sorg og berøringsangst over for at tale herom bidrager ofte til yderligere belastning hos den sorgramte. Ved at lukke øjnene for tab, sorg og livskriser på arbejdspladserne – og dermed undlade at tage de vigtige samtaler med medarbejdere og kollegaer – lukker vi øjnene for menneskene på arbejdspladsen. 


Bogen adskiller sig fra andre bøger om sorg ved at være målrettet ledere. Fokus er på sorgproblematikker i arbejdslivet, og den indeholder konkrete eksempler og citater, der giver en medmenneskelig vinkel, så det bliver tydeligt, at vi har med mennesker at gøre, hvis liv er forandret. Ledere vil stå tilbage med både viden om sorg og konkrete værktøjer, der kan støtte dem i svære følelsesmæssige situationer. 

Håndtering af sorg er et fælles ansvar – også på arbejdspladsen – men vi mangler en struktureret og systematisk måde at hjælpe mennesker i sorg på. Det bør ikke bero på held, om man som sorgramt møder forståelse på sin arbejdsplads, Ledere skal være klædt på til at håndtere og lede mennesker – også når medarbejderne rammes af kriser på grund af tab og sorg. Det er en nødvendig del af ledelsesopgaven, hvis virksomheden ønsker at bevare tilknytningen til den sorgramte medarbejder, beholde de øvrige medarbejdere og tiltrække nye talenter. Men det kan være svært at tale om sorg, og berøringsangsten og presset for at komme videre kan have store menneskelige og økonomiske konsekvenser for den sorgramte, for organisationen og for samfundet. 

Hvert år koster fravær på grund af stress danske arbejdspladser 16,4 milliarder kroner. Stress er individuelt og kan skyldes mange forskellige omstændigheder, herunder tab, sorg og livskriser, som naturligvis kan påvirke arbejdsevne og trivsel. Bliver det ikke håndteret hensigtsmæssigt på arbejdspladsen, tilfører det yderligere belastning. 

I  bogen viser Anja Enggren

  • hvor enkelt det kan være at være medmenneskelig og støttende i følelsesmæssigt svære situationer på arbejdspladsen
  • hvordan vi kan hjælpe hinanden til at trives, selv om sorg er en del af hverdagen
  • hvordan en sorgpolitik kan sikre, at indsatsen ikke afhænger af, om man er heldig at have en god og forstående leder. 

Bogen giver hjælp til at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor man drager bedre omsorg for hinanden – og dermed reducerer behovet for større indsatser på længere sigt. Bogen handler i høj grad også om, hvordan virksomheder kan implementere en sorgpolitik, der sikrer ens og klare rammer og samtidig respekterer individuelle behov.

Boginfo


Titel
Sammen om sorg
Forfatter
Anja Enggren
Forlag
Content Publishing
Udgivet
2025-08-13
Kategorier
Økonomi og business Fagbøger
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788794205962

Lignende bøger


Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)