Sandberg-dynastiet

336 DKK (Vejl. pris: 400 kr) Du sparer 16%

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper.       


Uddrag af bogen 
Nordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: 
 ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. 
 - Deres Debut som Instruktør?  
- En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. 
 - Hvem havde skrevet Filmen?  
- Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. 
 - I Armen? 
 - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.”         

Om forfatteren 
Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

Boginfo


Titel
Sandberg-dynastiet
Forfatter
Paw Kåre Pedersen
Forlag
Forlaget mellemgaard
Udgivet
2020-08-14
Kategorier
Kunst og kultur Fagbøger
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788772370620

Lignende bøger


SPAR
16%
Bog (Hæftet)
252 kr ( 300 kr )
SPAR
16%
Bog (Hæftet)
168 kr ( 200 kr )
SPAR
16%
Bog (Hæftet)
210 kr ( 250 kr )
SPAR
16%
Bog (Hæftet)
160 kr ( 190 kr )
SPAR
16%
Bog (Hæftet)
218 kr ( 260 kr )
SPAR
16%
Bog (Hæftet)
126 kr ( 150 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)