Som 15-årig traf Eddie van Lüthje et valg, der kom til at ændre alt. Han efterlod ikke bare et hjem præget af svigt, vold og ligegyldighed, men også den version af sig selv, han var blevet påtvunget. Den pjevsede ”Kæmpe” skiftede navn, løsnede båndene til en hård opvækst på det sorte Nørrebro og trådte ud i verden med et åbent sind. Hvor misbrug og mørke før fyldte hele hans verden, fandt han en uventet redningsplanke i bøgerne, digtene og musikken. Det blev her – i sprogets og rytmens verden – at han genfandt livet. Mødet med store ånder som Halfdan Rasmussen, Johannes Møllehave, Kate Fleron, Ivan Malinowski, Jens Jørgen Thorsen, Carl Scharnberg, Otto Leisner og Poul Reichhardt blev mere end blot bekendtskaber; det blev de varme pejlemærker, der gav ham modet til at tegne en helt ny kurs for sin tilværelse. En forårsdag i 1960 blev de første frø sået til det nye, det blomstrende liv, der ventede forude. Dette er en fortælling om en livsrejse, der fører læseren gennem alverdens lande, hjørner og gøremål. Det er en hyldest til kærligheden, musikken og viljen til at leve livet fuldt ud – uanset hvor man kommer fra. En autentisk beretning skrevet med egne barske og dybe erfaringer som eneste pen.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)