Med Sankt Ansgars udsendelse til Danmark i sommeren 826 i selskab med den nydøbte konge Harald Klak begynder den kristne kirkes historie i Norden. Der var enkelte kristne missionærer tidligere, og det tog endnu 100 år, før kong Harald Blåtand på Jellingstenen stolt kunne erklære, at Danmark var samlet og kristnet under hans ledelse. Men det var Ansgar, der gennem mange års udholdende indsats grundlagde de første menigheder i Hedeby (ca. 850) og Ribe (ca. 860) og i Birka (830) i Sverige. Derfor kaldes han med rette Nordens apostel. Denne bog præsenterer forskellige sider af Ansgars person og indsats, blandt andet i form af en ny oversættelse af hans discipel Rimberts biografi om ham, Ansgars liv. Men vi stifter også bekendtskab med de forskellige måder, Ansgar gennem tiderne er blevet husket i liturgien, i kunsten og i litteraturen.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)