Denne bog giver et bud på, hvilke specifikke grundformer af  intentionalitet (eller rettethed) der kendetegner menneskets  tilværelsesstræben, og belyser, hvorledes disse organiseres i en konkret  personlig motivstruktur som følge af menneskets samspillende  forbundethed med andet og andre.
Begrebet for den fremstillede  motivstruktur er et begreb om selvet, der er udviklet med afsæt i Heinz  Kohuts selvpsykologi, og som sammenfatterde retninger, i hvilke den  menneskelige intentionalitet kan tænkes at rette sig.
Der argumenteres for, at der findes fire sådanne retninger som udtryk for hhv.:
(1) en særlig menneskelig rettethed mod at hævde og manifestere sig selv,
(2) en særlig menneskelig rettethed mod dét, som er større end én selv,
(3) en særlig menneskelig rettethed mod samvær med andre, der er ligesom én selv, og
(4)  en særlig menneskelig rettethed mod at udvikle og omsætte sineevner,  talenter og færdigheder i et optimalt afstemt forhold til sine  ambitioner, idealer og fællesmenneskelighed.
Som led i det  teoretiske udviklingsarbejde vises det, hvorledes Kohuts og den  fremstillede selvpsykologi kan anskues som en psykologisk implementering  af den art af tænkning om menneskelivets fænomenologi, forbundethed og  tilværelsesrealisering, som man med variation finder hos K. E. Løgstrup,  M. Pahuus, M. Buber og M. Merleau-Ponty.
Som evidens for de udviklede betragtninger identificeres der forbindelser
mellem  selvets rettetheder og hhv. eksistentielle grundvilkår, fundamentale  menneskelige behovsdomæner og tværkulturelle personlighedstræk (The Big  Five).
Indhold:Om det firekonstitutionelle selv som begreb om den dynamiske  organisering af grundformer i den særligt menneskelige intentionalitet  (Den socialitetsfilosofiske forståelse af den særligt menneskelige  livsudfoldelseKohuts narcissismeteoriSelvbegrebet: overordnede betragtningerSelvobjektbegrebet: overordnede betragtningerVed livets startSelvets dannelseCentrale udviklingsfaktorer : optimal frustration & omdannede internaliseringSelvet som selvorganiserende systemModenhedsniveauer i selvobjektbegrebetOvervejelser over moral, samvittighed & superegoOm  evidensen af selvets rettetheder i nyere faktoranalyse &  humanistisk psykologi (Om forholdet mellem BF/FFM og selvets  rettethederomæner og selvets rettethederSelvets universalitet & kulturelle variabil, Maslows behovsdomæner og selvets rettethederSelvets universalitet & kulturelle variabilitetSelvpsykologiens kliniske praksis
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)