Sjælens eksistens
168 DKK
(Vejl. pris: 200 kr) Du sparer 16%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-06-19
Selvom begrebet sjæl er forsøgt udgrænset i moderne tænkning, så ligger det alligevel og lurer i de flestes bevidsthed. Spørgsmål som: ”Hvad er jeg uden en sjæl?” og ”Har jeg en fri vilje?” og ”Er jeg blot et produkt af arv og miljø?” presser sig på hos det tænksomme menneske. I denne bog går Niels Svendsen skridtet videre fra sidste bog, Sjælsbeviset, og gennemgår nogle fundamentale sjælelige værdier som sandhed, skønhed, glæde og tro. Disse værdier bliver ofte kompromitteret af egoet i dets jagt på anerkendelse, rigdom og perfektion. Manglen på tro skaber frygt, og frygten skaber en overdreven optagethed af tryghed, som igen fodrer egoet.
Med udgangspunkt i moderne videnskab og filosofi argumenterer bogen for, at livets kamp mod kaos er en løftestang for udvikling af vores bevidsthed, og at personlig udvikling drejer sig om at generobre erkendelsen af sjælen og afmontere de egobestemte værdier.
Uddrag af bogen
Efter årtiers forsøg på at udgrænse sjælebegrebet ligger det alligevel og lurer i de fleste menneskers sind. Mange har en intuitiv følelse af, at hvis de ikke har (er) en sjæl, er livet stort set meningsløst, og denne meningsløshed er, hvad mange slås med i deres liv. Jeg vil her argumentere for, at sjæl og bevidsthed er reelle størrelser, og at en erkendelse af dette vil ændre kvaliteten af dit liv.
Paradoksalt nok så skyldes overbevisningen om, at vores univers er skabt, og at vi har en sjæl, landvindingerne i naturvidenskaberne. DNA’s kompleksitet, bevidsthedens andel i kvantefysiske eksperimenter og erkendelsen af universets fødsel peger i retning af en skabende Gud og ikke i retning af en tilfældigt opstået verden.
Om forfatteren
Niels Svendsen er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, hvor han har undervist i psykologisk videnskabsteori og personlighedspsykologi. Niels Svendsen har i over 30 år drevet en kursusvirksomhed og privat klinik og har udgivet bøgerne Personlig power, Enneagramhåndbogen – en guide til personlige værdier og Sjælsbeviset. Han har desuden produceret lydfiler til mental træning samt videoen Den vanskelige samtale.