Længslen efter forsoning og åndelig vækstligger dybt i mennesket. 
Denne bog viser hen til det kristne svar på disse længsler: forsoningens
 sakramente (skriftemålet) og åndelig vækst gennem regelmæssig 
samvittighedsransagelse. Forsoningens sakramente er Guds udstrakte 
hånd, men vi skal gribe den for at kunne modtage Hans hjælp. Det er ofte
 sværere, end man tror, og skriftemålet hører da også til dem af Kirkens
 gode tilbud, der ikke værdsættes efter fortjeneste. Det kan have flere 
grunde, som broder Wilfrid Stinissen OCD i sit bidrag til denne bog også
 kommer ind på, men det er ikke desto mindre synd og skam. Skriftemålet 
trænger til at blive genopdaget. En af grundene til, at skriftemålet
 ikke rigtig værdsættes, er måske, at vi har vænnet os af med at pleje 
det åndelige liv, vænnet os af med at se åndelig vækst som en opgave for
 enhver af os. Her lever vi for tiden i en overgangstid, for personlig, 
åndelig vækst er på ny blevet et tema i offentligheden. Kirken råder på 
dette punkt over en stor rigdom af spirituelle traditioner, der kan 
hjælpe og støtte sand åndelig vækst. En af de vigtigste og mest 
effektive af disse traditioner går tilbage til Sankt Ignatius af Loyola,
 og det er den, broder David Vincent Nielsen OCD øser af i sit bidrag om
 samvittighedsransagelse og åndelig vækst.
 Bogen afsluttes med to skriftespejle og ritualet for skriftemål.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)