Hvad vil det sige at være menneske i en tid, hvor landskaberne omkring os forandrer sig? En tid, hvor vandstanden stiger, årstiderne forskyder sig, og vores bearbejdning af jorden er så gennemgribende, at sporene er blevet permanente.
I skumringstimen mellem nat og dag, i spændet mellem fortid og fremtid, forsøger Emmy Laura at finde vej ind i en ny tid.
"Tusmørket er et forvandlingssted, vi altid vender tilbage til. En påmindelse om, at vi som samfund befinder os i ukendt terræn."
Emmy Laura Pérez Fjalland er kulturgeograf. Hun har en ph.d. og er postdoc-forsker på Fuglsang Kunstmuseum og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Hun er forfatter til ugebrevet Jordbo og en række bøger, bl.a. Almanak - en bevægelse gennem årets landskaber (2023), Haverne i haven ved fjorden (2024) og Tusind år i landskabet omkring Esrum Kloster (2025).
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)