Levering: 2-5 dage efter 2025-09-19
Annabelle og Ole har tidligere truffet den spændende kvinde Rikke Rusk. Efter en sammenkomst i Reillane tilbyder Rikke sig for en enkelt opgave som assisterende skurvognsdetektiv, da Oles niece Panda og hendes mand, Pierre, i deres by, Biot, bliver intimideret af et par øretæveindbydende, men småtskårne karle. Smukfest i Skanderborg bliver pludselig truet af afpresning og terroristisk hærværk. Her må Ole Thorvaldsen tage affære sammen med sin nye makker, Zoe Ranthe, der nu også er knyttet til skurvognsdetektiverne.
Uddrag af bogen
”Jeg har en lille kniv i en lomme nederst på mit højre bukseben. Hvis vi lægger os omvendt med ryggen til hinanden, Ole, må du kunne nå den og få os frigjort. Du må forstå, at jeg ikke kan bruge min højre arm. Den gør helvedes ondt.” Efter en lille halv times masen og klodset samarbejde fik de sig frigjort og kunne igen med øjnene fri se, hvor nedslående deres situation var. De var blevet overlistet. Alt det kostbare tyvegods var væk, og stedet var forladt, bortset fra et par vilde kaniner, der hoppede rundt i det høje græs, betaget af deres egen lille verden. ”Vi må have dig på hospitalet i en fart,” erklærede Ole resolut. ”Tilbage til bilen!”
Om forfatteren
Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at træerne for længst har smidt deres blade, længes han igen mod sydens sol i Provence, hvor han kan sidde under platanerne med en kold pastis. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig både i Danmark og Frankrig. Mange tidligere kendte personer dukker op.