Levering: 2-5 dage
Midt i 1700-tallet er den danske slavehandel på sit højeste. Skib efter skib sejler slaver fra Guldkysten i Vestafrika til De Vestindiske Øer. Her sælges slaverne på auktion og sættes til hårdt arbejde i sukkermarkerne. I 1753 afgår fregatten Patientia fra Afrika med 275 slaver samt guld og elfenben. Ugen efter gør slaverne oprør. Læs den dramatiske historie og hør, hvordan den ender.
Om serien: ABCs lette fagbøger er for de nysgerrige børn fra 8 til 12 år. Det er medrivende fortællinger om store skandinaviske opdagelsesrejsende og dramatiske begivenheder fra den virkelige verden. Sidetal er ca. 55-65 og lix-tallet er ca. 19-28. Alle bøgerne har generelt fået glimrende udtalelser fra bibliotekernes lektører.
Omtale:
"Velskrevet og informativ bog, der er meget spændende, samtidig med at man får et godt indblik i trekantshandelen i midten af 1700-tallet. Bogen er illustreret med gode farvelagte tegninger og formuleret i et sprog der er veltilpasset aldersgruppen. Det virker godt at der bagest i bogen er trykt en tidstavle." Dansk BiblioteksCenter, lektør