Slægtsforskning er en meget udbredt hobby. Ved siden af kirkebøger og folketællinger hører dødsboskifter til blandt slægtsforskernes hovedkilder. Skifterne blev noteret i skifteprotokoller, der oplyser om arveforhold og ejendele, og mange skifter er digitaliserede og findes i Rigsarkivets Arkivalieronline.
Denne bog henvender sig til alle slægtsforskere, der har forfædre på landet øst for Storebælt. I Sognenøglen listes alle sogne øst for Storebælt med angivelse af de skiftemyndigheder, der foretog skifte i sognene, nemlig de private godser, institutioner og præstekald, der ejede jorden.
Før 1817/1850 fungerede de private godsejere som skifteforvaltere, når en af deres fæstere eller andre undergivne døde. Det er derfor meget vigtigt at vide, hvem der ejede jorden, hvis man vil finde et skifte fra en tid, hvor 80% af befolkningen boede på landet, og hvor langt de fleste var fæstere.
Bogen indeholder desuden en kort vejledning i, hvordan man finder et skifte.
